+45 86 41 24 40 rgf@rgf.dk

RgF søger en erfaren og engageret koordinator til at varetage den daglige økonomistyring samt en række administrative opgaver bl.a. for forretningsføreren. 

Har du erfaring med økonomi, er du i stand til at optimere processer inden for regnskab og budgetstyring, og har du lyst til at være med til at sikre en solid drift af en af Danmarks mest fremtrædende idrætsforeninger, så kan vi tilbyde et spændende job i et levende miljø.

I takt med foreningens vækst følger en øget mængde administrative opgaver – mere eller mindre komplekse – og derfor søger vi nu en administrativ koordinator, der sammen med de øvrige ansatte skal sikre fortsat høj kvalitet af den administrative og økonomiske opgaveløsning, så vores fælles administration fortsat kan levere den nødvendige ledelsesinformation til den samlede organisation.

Med reference til forretningsføren er din primære opgave at sikre en solid administration af foreningen, hvor hovedopgaven er at varetage foreningens økonomi- og budgetstyring. Derudover skal du bistå forretningsføren med opgaver bl.a. i relation til bestyrelsesarbejde.

Som person er du udadvendt med en god portion erfaring, og har du kendskab og erfaring med forenings- eller idrætscenterverdenen er det kun en fordel.

Vi søger en administrativ koordinator, der:

  • er uddannet inden for økonomi/administration – eller tilsvarende,
  • har erfaring med budgetlægning, årsregnskab og bogføring,
  • har erfaring med andre arbejdsopgaver inden for det administrative felt, såsom løn og indkøb,
  • har indsigt i lovgivningen omkring økonomi og administration,
  • er selvstændig, initiativrig og tager ansvar,
  • er serviceminded og løsningsorienteret,
  • har stor sans for detaljer såvel som det overordnede,
  • kan skabe overblik og arbejde struktureret – også på travle dage

Dine arbejdsopgaver:

  • ansvarlig for budgetlægning og -opfølgning, afstemning, løbende rapportering og årsregnskab – herunder kontakt til revisor,
  • ansvarlig for bogføring og kreditorstyring i Uniconta og Corpay,
  • ansvarlig for udvikling/optimering af den nuværende økonomistyring,
  • debitorstyring og bookning i Halbooking-systemet,
  • ansvarlig for diverse indberetninger og refusionsansøgninger,
  • ledelsesinformation og nøgletal – herunder forberedelse af dagsordner og materialer til bestyrelsen mv. samt referent ved bestyrelsesmøder,
  • aftalestyring – herunder forsikringer, IT, telefoni, mm,
  • ad hoc administrative opgaver og indfasning af ny lovgivning mv.

Administrationens opgaver løses i samarbejde med forretningsføreren, lederteamet og det administrative team.

Du deler kontor med anden kollega, som bl.a. har stor erfaring inden for regnskab og lønadministration, og som vil vejlede dig i den første tid.

Yderligere oplysninger

  • Stillingen er på 30 – 37 timer og ønskes besat 1. februar 2024 eller snarest herefter.
  • Løn efter aftale og kvalifikation.
  • Ansøgningsfrist: søndag d. 30. november 2023.
  • Ansøgningen sendes på mail: lene@rgf.dk
  • Samtaler afholdes i uge 49.
  • For yderligere oplysninger kontaktes forretningsfører Torben (Totte) Kjeldsen – 40119608 / totte@rgf.dk
  • Læs mere om os på vores hjemmeside rgf.dk

RgF er en idrætsforening med 4.500 medlemmer, hvor kerneaktiviteterne er gymnastik, svømning, parkour, fitness og crossgym. Derudover driver vi RgF Foreningshuset og RgF Hallen, har en stor udlejningsafdeling og afvikler diverse små og store events. RgF har 25 fastansatte, ca. 250 frivillige instruktør, hj.instruktører og udvalgsmedlemmer og ca. 250 eventfrivillige.