+45 86 41 24 40 rgf@rgf.dk

Specialpædagogiske hold

Spring for børn

Holdet er for børn med særlige behov, der selv er klar til at gå på et gymnastikhold uden en forælder. Der lægges vægt på at skabe en gymnastiktime med masser af sjov, bevægelse og samarbejde. Vi vil arbejde med genkendelighed ved at starte og slutte på samme måde hver gang.

Der arbejdes ligeledes med gentagelser, så aktiviteten bliver en succesoplevelse, og børnene selv oplever fremgang. Motorik, balance, gymnastik, springe og leg indgår i træningen.

Gennem idrætten lærer man at bruge sin krop og være fysisk aktiv, og gennem foreningslivet knyttes venskaber og udvikles sociale kompetencer.

Vi skaber et idrætsmiljø, som børn med særlige behov har mulighed for at være en del af, og hvor de får mulighed for at møde ligeværdige gennem idrætten. Det skal være sjovt og udviklende at dyrke idræt, og der skal være plads til den enkelt i fællesskabet. Det hele vil foregå i et tempo, som kan håndteres af deltagerne.

Medlemsfordele

  • 20% på fitnessabonnement til forældre
  • 20% på det billigste hold (ved deltagelse på mere end et hold)
  • Søskenderabat (gymnastik/svømning/parkour)

LÆS MERE

Sponsorer & Samarbejdspartnere