+45 86 41 24 40 rgf@rgf.dk

Baby- & Småbørnssvømning 0-4 år

Hovedformålet med baby- og småbørnssvømning er, at barnet sammen med mor og far udvikler glæde og fortrolighed ved aktiviteter i vand. Ved baby- og småbørnssvømning er det de primære sanser, der er i fokus:

Taktilsansen – Følesansen
Vestibulærsansen – Balancesansen
Kinæstesisansen – Muskelledsansen

Det er disse sanser, der danner fundamentet for barnets udvikling. Første trin for børnene er af tryghedsskabende karakter, og i takt med deres motoriske udvikling bliver de stillet overfor mere udfordrende aktiviteter. Vi har valgt at aldersinddele holdene for at sikre flow og udvikling for alle. Babyernes medfødte dykkerrefleks udnyttes allerede fra første gang, hvor de laver det første dyk.

Derudover arbejder vi på, at børnene udvikler kompetencer for selvlivredning, at flyde og selvstændigt at kunne bevæge sig fra A til B i vandet. Vi benytter ingen bælter og vinger.

OBS. Regler for svømning i Water & Wellness: Alle babyer og små børn, der svømmer på vores hold, SKAL benytte badeble og et par Happy Nappy badebukser.

 

Af pladsmæssige årsager kan der kun være en forælder i vandet.