+45 86 41 24 40 rgf@rgf.dk

Rytme & Dans

Senior Mix, Rytme 17 år+

Vi er et ambitiøst opvisningshold med særligt fokus på sammenhold blandt vores gymnaster. Alle kan være med på holdet, både nye som øvede. Vi er et mix hold af både drenge og piger, og på spring-rytmeholdet vægtes spring og rytme lige højt. Du har dog også mulighed for at være en del af Spring-rytme Mix holdene, uden at deltage i springdelen. Senior Mix og Senior Mix, rytme træner sammen en del af tiden, og arbejder med de samme serier – dog vil rytmerne ikke arbejde med spring, men til gengæld bruge træningstiden på fede sekvenser af forskellige genrer, spring og gulv, smidighed, udvikling af småsekvenser i grupper og meget mere.  Der er stadig tale om ét hold – selvom du fra start skal tage stilling til om du ønsker at lave spring og rytme, eller kun ønsker rytmedelen. Vi er ikke et konkurrencehold, men sætter opvisningerne højt. Vi træner derfor allerede målrettet fra sæsonstart, så det er vigtigt for os, at vores gymnaster brænder for at komme til opvisning.

 

Vi lover…

sjove træninger med leg, spring og/eller rytme der giver dig sved på panden
at du udvikler dig – både på det sociale- og gymnastiske plan 
gode træningsfaciliteter
udfordringer – uanset hvilket niveau du er på når du starter
weekendtræninger, opvisninger og fede oplevelser
gode holdkammerater, og et sammenhold der rækker udover hallens fire vægge
samarbejde på kryds af holdene Mini- Junior- og Senior Mix
festligt samvær når lejligheden byder sig – og det plejer den at gøre tit

Vi forventer…

at du møder op til træning, ekstratræning og opvisning
at du melder afbud når du ikke kan komme (Vi bruger vores Facebook gruppe)
at du engagerer dig i holdet og vores arrangementer
at du bidrager til en god stemning på holdet

 

Træningstid- og sted

Torsdag kl. 19.30-21.30. RgF Hallen, Østre Boulevard 29, 8930 Randers NØ

 

Der er fri fitness inkluderet i kontingentet for holdet. Kontakt os efter køb af kontingent, hvis du ønsker at gøre brug af den mulighed. Kontakt os på 86412440 / rgf@rgf.dk

DatoTidHoldnavnPrisBook
03.09. - 17.12.2020To 19:30-21:30Senior Mix rytme 17+kr 1.223,-Book