
Øvet fra 6 år
Øvet fra 6 år
Øvet er som noget nyt det tredje og sidste niveau i vores svømmeskole. Her svømmer børnene på tværs af bassinet i den dybe ende. Der arbejdes videre med teknikken i crawl og rygcrawl, mens brystsvømning og butterfly introduceres. Herudover skal børnene lære at springe på hovedet og dykke til bunden af bassinet.
Vi lægger stor vægt på, at det forsat er sjovt og spændende at gå til svømning, og derfor prioriterer vi, at indlæringen så vidt muligt foregår gennem leg og aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnenes alder og udvikling.
På dette niveauet svømmer vi efter 4 mærker i efterårssæsonen og 4 mærker i forårssæsonen.
Lektionerne varer 45 min.
Forudsætninger for Øvet:
Mærke 5: Svømme/dykke under vandet, sætte af fra kanten på ryggen og maven, svømme i bølgegang og springe i vandet som en kugle/bombe.
Mærke 6: Svømme 25 meter hundesvømning uden hjælpemidler og uden pause, lave delfinhop forlæns og baglæns med armtag og holde vejret under vand i 5 sek.
Mærke 7: Svømme crawl på begynderniveau, svømme på siden, lave kolbøtter på lavt vand.
Mærke 8: Svømme rygcrawl på begynderniveau, flyde selv, hente en ring på bunden og svømme 50 meter uden pause.
Mål i efteråret:
Mærke 9: Kolbøtte, forlæns og baglæns, på dybt vand, lave afsæt som pil med videre svømning og synke til bunds som kanonkugle.
Mærke 10: Crawl og rygcrawl med vejrtrækning, lave afsæt fra kant og glide ½ bassinlængde i pil og lave flere kolbøtter i streg.
Mærke 11: Svømme brystsvømning på begynderniveau, lave hovedspring samt svømme med brystarme og delfinben.
Mærke 12: Dykke til bunden af bassinet på dybt vand, svømme delfinsvømning, i samarbejde bjerge dukke/person og svømme 500 meter uden pause.

Mål i foråret:
Mærke 13: Hovedspring med kolbøtte, svømme brystsvømning med arme og ben og svømme delfinsvømning med arme og ben.
Mærke 14: Hovedspring med videre svømning og flyde med rotation.
Mærke 15: Lave vendinger, hente dukke/person og bjerge denne 50 meter samt kravle på bunden.
Mærke 16: Forbedre teknikker af allerede kendte stilarter, svømme butterfly og svømme 1000 meter uden pause.
OBS:
Svømmebriller bruges I hele undervisningen og er vigtig for at barnet kan følge med i undervisningen.
Egne svømmefødder kan med fordel medbringes og bruges i undervisningen.