TeamGym Mikropiger – Udtaget hold
Holdet er for piger, der ønsker at lære mere gymnastik og tage de første skridt ind i konkurrenceverdenen. Holdet henvender sig til både begyndere og øvede gymnaster.
Fokus er fortsat på udvikling, læring og glæden ved gymnastik, men gymnasterne introduceres samtidig til de forventninger og rammer, der følger med at være konkurrencegymnast.
Vi arbejder med spring som rondat, flik, kraftspring og saltoer samt rytmiske sekvenser, bevægelighed, styrke og kropsforståelse. Målet er at skabe et stærkt fundament for den videre udvikling.
Træningen består af én springtræning og én rytmetræning om ugen. Her bygger vi videre på de tekniske færdigheder, samtidig med at vi arbejder målrettet med styrke, smidighed, kondition og kropskontrol.
Derudover er det muligt at tilvælge en ekstra springtræning for de gymnaster, der har lyst til at træne mere. Dette anbefaler vi særligt til de gymnaster, som forventes at rykke op på U14 Mini året efter, da det giver et godt fundament for de øgede træningsmængder og krav, de vil møde der.
Holdet deltager i to til tre konkurrencer i løbet af sæsonen, hvor fokus er på oplevelsen, fællesskabet og modet til at stå foran publikum og dommere.
Forventninger
Gymnasten deltager i træningen på eget initiativ, kan følge trænernes instruktioner og bidrager aktivt gennem hele træningen.
Forældresamarbejde
Vi forventer, at forældre bakker op om trænernes beslutninger vedrørende træning, konkurrencer og holdudtagelser.
Hvis der opstår spørgsmål eller bekymringer, ønsker vi en direkte og respektfuld dialog mellem forældre og trænere, så vi sammen kan finde den bedste løsning for gymnasten og holdet.
Frivillighed i TeamGym Randers
TeamGym Randers er bygget på fællesskab. Hver træning, konkurrence, opvisning og aktivitet er kun mulig, fordi trænere, forældre og frivillige bidrager med tid, engagement og hjælpsomhed.
Vi ønsker ikke kun at skabe dygtige gymnaster, men også et stærkt fællesskab omkring holdene. Derfor er frivillighed en naturlig del af det at være medlem af TeamGym afdelingen.
For at gøre det nemt at bidrage, beder vi alle familier om at tilkendegive, hvordan de ønsker at hjælpe holdet. Nogle opgaver kræver kun en enkelt indsats i løbet af sæsonen, mens andre giver mulighed for et større engagement. Fælles for dem alle er, at de er med til at skabe de bedste rammer og oplevelser for vores gymnaster.
Vi ved, at ingen kan hjælpe med alt, men når mange hjælper lidt, kan vi sammen skabe rigtig meget.
Tilmelding
Bemærk: Valg af frivilligområde er en del af tilmeldingsprocessen og skal udfyldes, før du kan fortsætte til betaling og holdtilmelding.
Træningstider (Alm. hold)
- Mandag kl. 16.00 – 18.00
- Fredag kl. 16.00 – 18.00
Periode/Pris for hele sæsonen:
- rate (17.08.26 – 18.12.26) 2.543 kr.
- rate (08.01.27 – 02.04.27) 1.653 kr.
- rate (05.04.27 – 14.06.27) 1.391 kr.
Ekstratræning (Kræver deltages på TeamGym Mikropiger)
Træningstid
- Onsdag kl. 16.00 – 18.00
Periode/Pris for hele sæsonen:
- rate (19.08.26 – 16.12.26) 626 kr.
- rate (06.01.27 – 31.03.27) 420 kr.
- rate (07.04.27 – 16.06.27) 352 kr.