Audition for piger til konfirmandmodeshow
Så er vi i gang med planlægningen af Konfirmandmodeshow 2023 i Randers Storcenter. Det er RgF-modeller, som leverer showet, og da der blandt piger er stor interesse for at blive model, afholder vi audition. Drengene har vi valgt at prikke ud igen i år.
Audition er tirsdag den 29. november kl. 18.00 – 20.00 i Springsalen i Dronningborghallen.
Man skal lære en koreografi og vise den. Vi lægger vægt på følgende:
• Udstråling
• Mod
• Kontakt til publikum
• Og selvfølgelig udførelse
Krav: For at deltage i audition skal man være mellem 12 og 16 år og være medlem af RgF. Derudover skal man, hvis man deltager i audition, kunne deltage i ALLE modeshowstræninger og selve modeshow-weekenden:
- Lørdag den 7. januar kl. 10 – 17.
- Tirsdag den 10. januar kl. 17.30 – 20.30.
- Tirsdag den 24. januar kl. 17.30 – 20.30.
- Torsdag den 2. februar kl. 18.45 – 20.30
- Lørdag og søndag den 4 og 5 februar (hele dagen)
Vi er stolte af vores unge mennesker i RgF og stolte af at bruge jer til modeshow i Randers Storcenter. I er gode repræsentanter for foreningen – og vi glæder os helt vildt til at komme i gang med Modeshow 2023.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til: vinie@rgf.dk eller mobil: 25105045.