Nytårs-Fred
Trænger du mon til at slappe helt af efter decembers mange gøremål og juledagene med mange indtryk og mange mennesker? Tag dig selv under armen og forkæl dig med blide mindfulde stræk, meditation og dyb afspænding med klangskåle.
Bodil byder velkommen til 2 timers blide guidede meditationer og bløde stræk. Vi arbejder med nærvær og basale teknikker til åndedrætsøvelser, da det dybe og rolige åndedræt hjælper os til at holde fokus og skabe indre ro. Som afslutning guider hun dig ind i en dyb afspænding til de smukkeste toner fra klangskåle og vindklokker. En sanseoplevelse som tilfører ny energi til det nye års komme. Der vil være både siddende og liggende meditationer.
Glæd dig til en stille og afslappende stund for krop og sind.
Praktisk info:
- Søndag den 2. januar 2022 kl. 10.00-12.00 i RgF Foreningshuset, Udbyhøjvej 189, 8930 Randers nø.
- Ankomst: 10 minutter før start.
- Medbring gerne egen måtte, pude til nakken, et par tæpper samt lune sokker og en varm trøje. Tag evt. en yogapude/yogapølle samt en øjenpude med også.
- Det er rart at have løst tøj på, som ikke strammer i taljen.
- Pris: 250 kr.
Du kan læse mere om Bodil på hendes facebookside: Mindfulness & Meditation v/ Bodil Hessellund