
Vi søger svømmeinstruktører
Er du glad for børn og vand, så er det måske netop DIG vi søger til næste svømmesæson.
Vi er så småt i gang med at planlægge den kommende sæson, og vi søger instruktører til vores svømmeskole og særligt til nybegynder-, begynder- og familiehold.
Som instruktør har du det overordnede ansvar for et svømmehold og for, at de gennem sæsonen opnår holdets færdighedsmålsætning. Du er ansvarlig for et team bestående af dig og 1-2 hjælpetrænere, og du bidrager til hjælpetrænernes udvikling og er ansvarlig for at aktivere hjælpetrænerne. Derudover har du ansvaret for medlemmernes sikkerhed.
Vi kan tilbyde:
- Dit barn svømmer gratis på det/de hold, du underviser.
- Uddannelse og kurser.
- Et godt fællesskab i foreningen.
- Mulighed for at træne gratis i vores fitnessafdeling.
Hvis du synes, at udfordringen som træner lyder interessant, men du har ikke tidligere trænererfaring, så skal du ikke holde dig tilbage med at sende en ansøgning. Vi tilbyder dig en træneruddannelse, og vi har gode erfaringer med oplæring af nye trænere. Du kommer til at følge en erfaren træner som hjælpetræner samtidig med, at du også er træner for egne hold. Det sikrer dig en god oplæring.

- er glad for børn,
- kan skabe en tryg atmosfære på holdet,
- er smilende og imødekommende,
- kan svømme og kan bestå en bassinprøve (RgF betaler prøvegebyr etc)
Sæsonplanen er lige nu ret åben, så meld gerne hurtigt tilbage, så vi sammen kan finde den dag og løsning, der passer dig bedst.
Kontakt Maria Thuesen på mail eller tlf. 42486444