+45 86 41 24 40 rgf@rgf.dk

Søndag var Arena Randers fyldt med masser af god stemning, overraskelser og kreative indslag ved den årlige RgF Præsentationsopvisning.

Det var og er en festdag af de helt store i RgF. Børn, unge og voksne gav den max gas på gulvet, og det blev omgående kvitteret med høje klapsalver fra publikum.

De mange og forskellige hold viste, hvad de havde arbejdet med igennem sæsonen. Her var masser af gymnastik, dans, parkour, rytme og spring.

Det var Præsentationsopvisning nr 147, og  selv om foreningen nærmer sig de 150 år, så er der masser af energi, kreativitet, gejst og glæde på sådan en dag. Her er plads til alle.

Midt på dagen leverede Vesterlund Efterskole et brag af en opvisning med deres magiske show “under presser”, hvor kun Queen musik indgår.

Tusind tak for en helt fantastisk dag. Tak til alle trænere og ledere, som gennem sæsonen og på denne dag har givet os masser af dejlige oplevelser. Tak til opvisningsudvalget for en festlig ramme. Tak til et fantastiske publikum. Vi ses til næste år.