+45 86 41 24 40 rgf@rgf.dk

Fra den 1. februar bliver Covid-19 ikke længere betragtet som samfundskritisk sygdom i Danmark, og de sidste restriktioner ophører. Det vil derfor ikke længere være nødvendigt at informere foreningen, hvis man er smittet, hvilket man heller ikke gør, når man har influenza, maveonde osv.

Det er nu den enkeltes ansvar at tage de forholdsregler der skal til for ikke at smitte eller blive smittet.

I RgF følger vi myndighedernes anvisninger, og vi vil derfor også stoppe med at informerer ud på holdene, når der har været nogen til træning med corona. Vi opfordrer til at alle viser ansvar overfor hinanden og springer træning over, hvis man er syg.

Har man brug for hjælp til, hvordan man skal forholde sig, hvis man har symptomer, har været i nærheden af en smittet eller i nærkontakt, så kan man med fordel gå ind på dette link og følge guiden. Det er en super god vejledning: https://coronasmitte.dk/raad-og-regler/emner/naer-kontakt-/generel-guide

Vi glæder os over, at vi kan afholde stævner, opvisninger, større begivenheder osv. her i RgF i den kommende tid.

Pas på jer selv og hinanden.