Efter seks måneders rundrejse ude i verden er DGI Verdensholdet klar til at give den fuld gas, når de kommer til Randers og viser deres formidable show KATA. Det bliver et show med inspiration fra hele verden, og man kan godt glæde sig til at få en oplevelse, man aldrig vil glemme.
Smukke bevægelser, vilde spring, et kæmpe lysshow og god musik. Det er noget af det, man kommer til at opleve den 9. april i Arena Randers, når DGI Verdensholdet skal lave show som en del af deres Danmarksturné.
De 28 gymnaster og hele teamet bag holdet glæder sig til at vise randrusianerne deres show, som under deres verdensturne har udviklet sig og taget inspiration med fra deres besøg i bl.a. Singapore, Malaysia, Sydkorea, Australien, Mexico, Argentina og Uruguay.
Som publikum kan man opleve gymnastik, dans og spring i absolut verdensklasse. Det er et show med masser af udtryk og stemning, og hvor temaer såsom identitet, fællesskab, egoisme, kontrol, frygt, eufori og hengivenhed udfoldes.
Oplev suset, mærk stemningen og vær med, når de toptrænede gymnaster leverer et fantastisk show.
Køb billetter på verdensholdet.dk